Jeg
kender flere danskere, som er bosat i USA af den ene eller anden grund. En af
dem sagde for nylig til mig: ”Skik følge eller land fly”. Og det har skabt
genklang, efter vi nu er returneret til Danmark og genlæser vores refleksioner
omkring det amerikanske skolesystem. Måske havde vi lige lovligt travlt med at
finde hullerne, i steder for at se alle de hele masker som udgør nettet, der
rent faktisk forsøger at give alle elever en uddannelse i et land præget af
stor social ulighed og andre divergenser. Vi har ikke været gode nok til at understrege
den begejstring, der bestemt også var til stede, som vi bevægede os rundt på de
forskellige skoler. Det prøver jeg hermed at rode lidt bod på.
Vi
var/er i allerhøjeste grad imponeret af den ambitiøse akademiske indstilling,
som de to skoler, vi har set, havde. Og hvis vi nogen steder har udtrykt
manglende forståelse eller foragt for de mange muligheder, som
ambitionsniveauet kan medføre, så er det decideret forkert. Vi er
bestemt af den opfattelse, at den danske skole har meget at lære, når det kommer
til at få det bedst frem i deres elevers akademiske potentiale. Vi er helt med
på, at vi i den danske skole har alt for travlt med at gøre alle lige
akademisk. Ikke noget med delehold eller synliggørelse af elevers særlige
spidskompetencer. Det sparker vi rask væk under gulvtæppet, så ingen føler sig
mindre værd end andre. Eller måske mere vigtigt - så ingen elever føler at de
er bedre end andre (den danske jantelov lever i bedste velgående, også i
folkeskolen). Her ville vi netop ønske at amerikanernes fællesskabsfølelses og
team-spirit kunne smidte af, så vi kunne lære eleverne at glæde sig på andres
vegne og bakke op om andres succes, i stedet for at rynke på næsen, når nogle
bliver for gode til noget.
Men
hensyn til universitetsuddannelsen, som vi også kort blev introduceret til, kan
vi kun bøje os i støvet af beundring. Det kan godt være at vores
uddannelsessystem er gratis - også i den tunge ende - men hvor får amerikanerne
bare meget mere for de penge, de så en gang måtte punge ud for en universitetsuddannelse.
Der kan vi slet ikke være med her hjemme i H.C. Andersens land. Det var direkte
deprimerende at overvære undervisningen på ISU, fordi man kun kan drømme om at
få den slags omfattende og målrettet undervisning. Her har de vores uddelte
misundelse - føj hvor er det lækkert!
Vores
speciale er ikke fokuseret på skolesystem i sig selv. Vi har valgt at undersøge
det, for at finde ud af hvilke vilkår litteraturen har i USA. Det er ren og
skær baggrundsviden og vi er fuldt opmærksom på, at det er en unuanceret viden,
da de to skoler vi besøgte er alt andet end repræsentativ i forhold til amerikanske
High Schools. Og så selvfølgelig fordi man ikke kan dømme et helt land og
dettes skolesystem ved så lille en undersøgelse.
Vi
rejser hjem fra USA med den største ydmyghed og respekt for deres skolesystem
og deres lærere, og vi håber kun på at vores oplevelse kan inspirere os til at
se en mulighed for kombination af det bedste fra de to skoleformer – selvfølge med
ungdomslitteraturen som omdrejningspunkt. Tak til jer som bruger tid på at ruske
op i os, når talestrømmen bliver for ensidig. We truly appreciate it;-)