Vi er mætte og vi er trætte, men det på den absolut bedst tænkelige måde og her på vores sidste dag i The United States of America vil jeg nedfælde de af mine tanker, der fylder mest i forhold til forskellene på den danske og den amerikanske skolekultur.
Da vi i går holdt oplæg for de studerende på Curriculum and Instruction, var der den mest fantastiske stemning hvor alle, både os og dem, var nysgerrige og fulde af respekt og beundring for hinandens skolesystemer. De studerende var videbegærlige og oprigtigt interesserede i at høre mere om vores skolekultur, den danske ungdomslitteratur og vores undervisning. Det var en fuldstændig fantastisk oplevelse at stå foran klassen og fortælle om det, vi brænder for. Bl.a. nævnte vi de danske efterskoler og fortalte om, hvilket genialt koncept vi synes det er. En studerende rakte hånden op og spurgte, om ikke det er hårdt at sende en 15årig hjemmefra? Jo, det er hårdt, men vi sender dem af sted til beskyttede rammer med pædagogisk opsyn, skole/hjem-samtaler og weekendbesøg. Og selvfølgelig skejer danske unge ud, når de tager på efterskole, men det er under opsyn i modsætning til, når man efter gymnasiet starter på universitetet og bor på kollegie. Når dette afsnit får en plads i bloggen i dag, er det fordi vi, efter at have set unges skoledag herovre, har diskuteret indbyrdes og med studerende, hvornår amerikanske unge får lov til at være unge og skeje ud. Det vil jeg udfolde yderligere:
De elever vi har talt med, og mødt både på New Trier High og på University High, var elever, der imponerede os med deres tætpakkede dagligdag og store ambitioner. Vi kunne ikke undgå at blive benovede over disse uhyre arbejdsomme studerende, og vi blev en anelse lettede, da det gik op for os, at de to skoler, vi har besøgt, ligger langt over en gennemsnitlig High School. Beundring til trods, var der dog også en del af vores hjerter, der blødte ved tanken om, hvor hårdt disse elever knokler, og hvor lidt fritid de har. Hvornår skal disse elever opføre sig som teenagere og gøre alle de ”dumme” ting, der følger med at være ung? Hvornår drikker man sig fuld første gang og kaster op i sin mors toilettaske? Hvornår sidder fnisende med telefonen i hånden og venter på sms fra skolens lækreste fyr? Og mest af alt; Hvornår er man bare et ungt menneske, der opfører sig som et ungt menneske sammen med andre unge mennesker? Det er et spørgsmål, vi har filosoferet en del over og vendt med flere af de universitetsstuderende, som vi har været til undervisning med. Svaret fra dem er entydigt: ”Når man går på college!” I USA sender man sine børn på college efter High School, og hvis det er et ungt menneske med ambitioner, kan det være et college, der ligger flere tusind kilometer væk fra hjemmet, hvis det er der, man får den bedste uddannelse. Det betyder samtidig, at man som teenager med et enkelt trylleslag pludselig er voksen og flytter hjemmefra og bor på ”dorms” sammen med en masse andre unge mennesker. Og det må naturligvis være her, de amerikanske unge får mulighed for at skeje ud.
Jeg bliver glad på danske skoleelevers vegne, når jeg på IUP’s (DPU) hjemmeside læser, at danske skoleelever er verdensmestre i demokrati. I skolen lærer eleverne at argumentere for deres egne synspunkter, de bliver bedt om aktivt at tage stilling, og dansklærerne forventer, at eleverne selv er i stand til at udtrykke deres eget personlige standpunkt, når en tekst bliver diskuteret på klassen. Eleverne er ikke robotter, der, når de læser en tekst, leder efter det svar, de tror, læreren gerne vil høre. Forsker Jens Bruhn fra IUP, Aarhus Universitet, siger at de gode resultater kan hænge sammen med den antiautoritære holdning, der eksisterer i det danske skolesystem, hvor både lærere, ledelse og elever lægger vægt på et ligeværdigt samarbejde. I Danmark har planstrukturen nemlig indfundet sig også i skolekulturen og de gammeldags hierarkier er så småt ved at blive udlignet. Samtidig viser undersøgelsen, at Danmark har en topplacering, når det kommer til socialt klima på skolen og i selve klasseværelset. Som dansker på besøg i et land hvor hierarkiske strukturer i allerhøjeste grad lever i bedste velgående, bliver jeg inderligt glad, når jeg læser om disse resultater.
Som jeg sidder her i dette gigantiske land med de brede motorveje, tårnhøje ambitioner og store armbevægelser, kan jeg ikke lade være med at føle stor taknemmelighed over for mit eget lille bitte land. Som mor til en snart 4årig ville jeg, hvis vi boede herovre, allerede være nødt til at overveje, hvilken slags børnehave der bedst ville kunne forsyne hende med evner, der ville kunne bane vej for flest mulig points til de gode colleges. Jeg ville være nødt til at sende mit barn i skole som 5årig, hvor hun ville skulle starte i kindergartenclass og have en skoledag fra kl. 9-16. Det er en lang dag for en lille pige, synes jeg. Derudover ville jeg være nødt til at forholde mig til den massive konkurrence, der er en del af den amerikanske mentalitet, og selv om jeg som menneske ikke bryder mig om, at børn skal konkurrere, ville jeg være nødt at tage stilling til, om mit barn skulle være en del af det, og dermed vokse op med værdier som jeg er modstander af, eller helt ignorere konkurrenceelementet og dermed risikere, at hun ikke ville få mulighed for at få så god en uddannelse, som alle burde kunne få. Alt dette behøver jeg ikke at tage stilling til. Jeg behøver blot at håbe, at hun kommer i en klasse, der fungerer godt med søde klassekammerater og dygtige lærere.
Kilde: http://edu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/danske-skoleelever-er-verdensmestre-i-demokrati/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar