Skik følge eller land fly

Jeg kender flere danskere, som er bosat i USA af den ene eller anden grund. En af dem sagde for nylig til mig: ”Skik følge eller land fly”. Og det har skabt genklang, efter vi nu er returneret til Danmark og genlæser vores refleksioner omkring det amerikanske skolesystem. Måske havde vi lige lovligt travlt med at finde hullerne, i steder for at se alle de hele masker som udgør nettet, der rent faktisk forsøger at give alle elever en uddannelse i et land præget af stor social ulighed og andre divergenser. Vi har ikke været gode nok til at understrege den begejstring, der bestemt også var til stede, som vi bevægede os rundt på de forskellige skoler. Det prøver jeg hermed at rode lidt bod på.

Vi var/er i allerhøjeste grad imponeret af den ambitiøse akademiske indstilling, som de to skoler, vi har set, havde. Og hvis vi nogen steder har udtrykt manglende forståelse eller foragt for de mange muligheder, som ambitionsniveauet kan medføre, så er det decideret forkert. Vi er bestemt af den opfattelse, at den danske skole har meget at lære, når det kommer til at få det bedst frem i deres elevers akademiske potentiale. Vi er helt med på, at vi i den danske skole har alt for travlt med at gøre alle lige akademisk. Ikke noget med delehold eller synliggørelse af elevers særlige spidskompetencer. Det sparker vi rask væk under gulvtæppet, så ingen føler sig mindre værd end andre. Eller måske mere vigtigt - så ingen elever føler at de er bedre end andre (den danske jantelov lever i bedste velgående, også i folkeskolen). Her ville vi netop ønske at amerikanernes fællesskabsfølelses og team-spirit kunne smidte af, så vi kunne lære eleverne at glæde sig på andres vegne og bakke op om andres succes, i stedet for at rynke på næsen, når nogle bliver for gode til noget. 

Men hensyn til universitetsuddannelsen, som vi også kort blev introduceret til, kan vi kun bøje os i støvet af beundring. Det kan godt være at vores uddannelsessystem er gratis - også i den tunge ende - men hvor får amerikanerne bare meget mere for de penge, de så en gang måtte punge ud for en universitetsuddannelse. Der kan vi slet ikke være med her hjemme i H.C. Andersens land. Det var direkte deprimerende at overvære undervisningen på ISU, fordi man kun kan drømme om at få den slags omfattende og målrettet undervisning. Her har de vores uddelte misundelse - føj hvor er det lækkert!

Vores speciale er ikke fokuseret på skolesystem i sig selv. Vi har valgt at undersøge det, for at finde ud af hvilke vilkår litteraturen har i USA. Det er ren og skær baggrundsviden og vi er fuldt opmærksom på, at det er en unuanceret viden, da de to skoler vi besøgte er alt andet end repræsentativ i forhold til amerikanske High Schools. Og så selvfølgelig fordi man ikke kan dømme et helt land og dettes skolesystem ved så lille en undersøgelse. 

Vi rejser hjem fra USA med den største ydmyghed og respekt for deres skolesystem og deres lærere, og vi håber kun på at vores oplevelse kan inspirere os til at se en mulighed for kombination af det bedste fra de to skoleformer – selvfølge med ungdomslitteraturen som omdrejningspunkt. Tak til jer som bruger tid på at ruske op i os, når talestrømmen bliver for ensidig. We truly appreciate it;-)