Kl. 04.05 i nat ringer mit vækkeur. Kl. 05.00 tager Sascha og jeg metroen til lufthavnen, og kl. 06.55 sidder vi i flyveren klar til afrejse. Kufferten er pakket og pakket om igen. Barnet er informeret om mange morgener uden mor, men til gengæld udstyret med klistermærker som kan gøre det ud for en kalender i børnehøjde. Savn til trods, så glæder jeg mig. Jeg glæder mig så fantastisk, og jeg har en forestilling om, at denne rejse vil ændre hele min måde at tænke på. Jeg er sikker på, at dette er vejen frem i forhold til hele specialet og at dette vil vise mig, hvad og hvordan jeg skal beskæftige mig med ungdomslitteratur fremover. Denne rejse vil åbne nye døre og få mig til at stille spørgsmål, som jeg aldrig ville have tænkt i det døgnåbne område i kælderen på IUP (DPU). Jeg glæder mig som en vanvittig til at blive inspireret, motiveret og blive hæmningsløs nysgerrig.
So, this is it. Næste gang vi blogger, er det fra den anden side af det store vand.
See you….
Ingen kommentarer:
Send en kommentar